Schöns Epistemologi

Schöns epistemologi

“17 summers” Lines bud på mindesmærket

Fotosyntese I Et Urbant Økosystem

Fotosyntese I Et Urbant Økosystem

• Af Trio Van Gogh

  Mål og ideologi

  Vi designer en bil, inspireret af den kritiske skole. Det er vigtigt at bilen forener miljørigtighed , teknologi og energibesparelse. For at gøre dette har vi udviklet et regelsæt i form af en række dogmer inden for produktion, udseende og brug:

Dogmeregelsæt:

• Affald og genbrugsartikler benyttes til produktion.

• Der må ikke tages hensyn til bilens udseende.

• Bilen må ikke bruge rå-olie, hverken i produktion eller som brændstof

• CO2 udslip er ikke tilladt

• Medarbejdere på produktionen skal alle have et godt arbejdsmiljø og en ordentlig overenskomst.

Produktbeskrivelse:

Bilens drivkraft er inspireret af NASA s EcoSphere (Ecosphere) og ideen om energirigtigt økosystem. Fotosyntese er nøgleordet til bilen energikilde, da den kører på CO2. Jo mere den kører, jo mere CO2 eliminerer den. Så længe at drivhuseffekten eksisterer, vil vores bil være i stand til at køre.

Bilen lever op til den kritiske skole, da vi ikke bare tager hensyn til arbejdsmiljøet, men også til det globale miljø. Vi gør oprør mod bilen som ”statussymbol” og har i stedet fokus på bilen som et politisk statement. Vi ved at den gennemsnitlige levealder i byen er lavere end ude for byen, hvilket vi finder foruroligende. Hvis ikke man kan fjerne bilerne fra midtbyen, må vi ændre bilerne. Bilens fart er lav grundet brandstoffet hvilket i sidste ende også vil reducere trafikdrab. Bilen er lavet af miljøbevidste brugere for miljøbevidste brugere og er et skridt i retningen af det kritiske tilgang til design.

Kildehenvisning:

Genbrugsbil: Link til billedet af genbrugsbil

Fotosyntesebillede: Kildehenvisning til fotosyntesebillede

Spiritual Street Spider

Vision til semesteropgave

“Dyrk din by, pas på din by”.

Vi vil have århusianeren til at dyrke og passe på sin by. Vi vil til dette mål bruge tyggegummiet som element, i både konkret og abstrakt forstand. Vi ser skærmen som, ikke et nyhedsmedie, men som en mulighed til at samle, inspirere og undre folk.

Skærmen skal tage pulsen på Århus, både når byen hviler og når den pumper af adrenalin. Skærmen skal på en alternativ måde opfordrer til et fælles ansvar overfor den by der omgiver os og få os alle til at dyrke den på en kreativ og hensigtsmæssig måde.

Spørgsmål til Designprocesser

Giver det mening at snakke om “ontologi” i en verden, der er i konstant bevægelse?

Og i så fald, hvordan?

Feltarbejde i Storcenter Nord

Hvad:
fuldtids servicemedarbejder
Henrik Madsen 17 år
arbejder for at tjene penge til når han bliver 18 år

Hvordan:
Deltager-observation (fly on the wall)
Interview
Noter
Billeder

Fokuspunkter:

Arbejdsmiljø:

• omgivelser (klister på gulvet, stank)
• sikkerhed: skilte af Do’s og Don’ts
• larm
• hygiejne (ingen handsker)
• måske ved han ikke at han skal bruge handsker/descinfiscerende midler

Arbejdsgang

• flasker
• vogne / kurve (tog frugt fra kurv uden at have vasket hænder siden)
• Social omgang (sagde hej og hilste på nogle og til andre lagde han ikke mærke til)

Arbejdsrolle

• vejledede ikke kunderne, blander sig ikke
• skjult kundeservice (sørger for der er vogne og kurve og at folk kan komme af med flasker)
• lidt underdanig når han gik rundt, men han rankede ryggen når han gik med vogne.

Historier:

• tyveri
• fundet ble i vogn
• 5 poster  hvor der skal hentes vogne, intet kamera at gå efter => unødvendigt arbejde (med fordel kunne man sætte et kamera op)

Metoderefleksion

• tvivl: vi ville have brugt mere tid på selve personen for at få større indblik i ham som arbejdsperson. Fordele
• indblik i hvad han laver
• forståelse for et “tavst erhverv” Ulemper
• man kan let komme til at “digte” videre på historien, man kunne godt have brugt mere tid på interview.
• er mere fokuseret på personen end på erhvervet
• vi var måske for “samlet”
• kunne være godt at optage lyden (uden billede)
• folk siger ikke hvad de gør – måske han slet ikke arbejder så hårdt når vi ikke er der

FARVER

Kan man kombinere farver, mad, livstil og vores egen dårlige smag ? Det var et af TRIO VAN GOGH’s gennemgående temaer, da vi sammen kreérede et farvemekka af et måltid. På paletten var der hvid, brun og orange, der tilsammen skulle danne rammer om vores etiske vs. uetiske middag.

I en verden af slankekurer, fedmeepidemier og kostguider, er det oplagt at lave et måltid, der udstiller vores egen tiltider absurde tilgang til mad. Hvad er sundt, lækkert og æstetisk korrekt at indtage? Hvad er ulækkert? Og kan man i det hele taget snakke om forkert mad? Alt dette sætter billeder af måltiderne spørgsmålstegn til.

Billederne er taget på sortbajset bord, der intet siger om konteksten maden indgik i. Den brune pølse, de ostebefængte tortillachips og den hvide is/flødeskums dessert med skumfiduser, vil for nogle synes frastødende og for andre ganske og aldeles indbydende. Det afhænger helt af hvilken kontekst maden indgår i.

Det har været spændende og udfordrerne at lave en farve-komplementær opgave som denne og vi har alle helt sikkert fundet potentialet i IKKE at skulle farve-definere vores mad normalt. Det var en rigtig spændende process, der fik alle til at åbne op for tænketanken.

Når man zoomer ud og kigger tilbage, så har vi ikke bare fået sendt et budskab til omverdenen omkring mad-adfærd. Vi har på en gang også leget, reflekteret, været kreative og kompetente. Velbekomme.

Designopgave – EPJ-system til sygehus

1. feltstudie (designere med antropologisk tilgang)

   1. med henblik på at lære deres arbejdsgange at kende.

2. undersøg det system de har nu og hvilke huller der er nu.

   1. Hvem bruger det?

   2. Hvor tit?

   3. Hvilke steder (skal det være mobilt eller fastmonteret?)

   4. hvad er minimumskompetencen for de der bruger det.

   5. Teknologiske muligheder/begrænsninger

   6. hvilke elementer skal der være i systemet.

   7. Det skal kunne kommunikere med nuværende system (til overførsel af data)

3. back-up – ekstra servere

4. sikkert/fortroligt system

5. miljø – energibesparende muligheder.

6. Inddragelse af brugerne flere gange i processen på hospitalet.

Opgave (designprocesser) – Overvej disignet af en mobiltelefon

Vi fik i designprocesser stillet denne opgave af Ole:

Assignment: Consider the design of a mobile phone (own choice). How does it reflect the functional, aesthetical, ethical, political and ideological.

Vi valgte mobiltelefonen Nokia 3510i

• Hovedfunktioner: Kan ringe, SMS, MMS, kalender, alarm, spil, lommeregner.
• Estetik: Muligheden for  hemmelig nr., overvågning.
• Æstetik:  Store adskilte “soft”-knapper, farvedisplay, vibration, polyphonic rintones.
• Ideologi: Retro, miljøbevidst, modsvar til consume and expend, “en telefon skal bruges til at fortage opkald og SMS”, ingen risiko ved “stort tabt” ved den lave værdi, ingen affekttionsværdi.
• Politisk: Mulighed for overvågning, som udgangspunkt har telefonen ikke nogen politiskformål men er senere blevet et statment i henhold førnævnte ideological.

Typisk for gamle telefoner (især fra Nokia) er at de er meget holdbare. Nu når priserne på telefoner er faldet og funktionerne i telefoner konstant bliver udvidet ser man ofte hurtig udskiftninger af telefonen. Dette har også betydet at nye telefoner ikke holder så godt, da der ikke er det samme behov.